Krisen kræver nye løsninger, og derfor skal vi tilbage til ’rå driftsledelse’, fremgår det af en Børsen-artikel. Men skal vi ikke stille højere krav til opgradering af ledelsesmetoder end bare at dyrke gamle dyder? Her er et bud.
Kriseledelse skal opgraderes i følge artiklen ’Virksomheder gør klar til Kriseledelse Version 3.0’ (Børsen d. 25 jan). Løsningen er at ”- gå tilbage til gammeldags effektiv driftsledelse, men i en ny og raffineret udgave”. Skuffende, at højt profilerede løsninger bragt til torvs i landets førende erhvervsmedie, ikke er mere ambitiøse i et land, der gerne vil profileres som et innovativt videnssamfund.
De tidligere versioner af kriseledelse har handlet om fyringsrunder og effektiviseringer, så budskabet fra artiklens kilde; en konsulent med speciale i driftsledelse, er, at virksomheder nu tvinges til at indrette dagligdagen på en mere konsekvent facon for at skabe resultater. Definitionen på Kriseledelse Ver. 3.0 er i flg. konsulenten: ”..mere topstyret ledelse og glasklare mål for den enkelte medarbejders bidrag til bundlinjen.”
Gå efter opgradering til Ver. 3.1
Skulle vi ikke sætte ambitionerne lidt højere og stræbe efter Version 3.1? Denne opgradering kunne bestå i, at topledelsen skelner nøje mellem at informere og at kommunikere. Information er egnet til at effektuere de mål og rammer, som topledelsen fastlægger. Det er driftsledelse. Men kommunikation er afgørende for, at topledelsen som udgangspunkt sætter optimale mål, og at mellemledere efterfølgende realiserer effektivt indenfor de givne rammer.
Ledelsens fokus på drift behøver vel ikke være ensbetydende med topstyret ledelse? ’Rå driftsledelse’, som artiklen beskriver, udelukker ikke en ledelse, der mobiliserer og involverer organisationen, så al viden og erfaring kommer i anvendelse. Her har vi jo erfaret, at ledelse skaber innovation, vidensdeling og ressourceoptimering, som vi vel for resten også gerne vil have med i opgraderingen?
Skrevet med småt
Kriseledelse Ver. 3.1 tager altså højde for den lille, – men afgørende, forudsætning for at lykkes med driftsledelse, der nævnes i artiklens bisætninger: Den rå driftsledelse skal gennemføres ”uden at fjerne engagementet fra medarbejderne”, fortæller artiklens eksperter.
De to ’cases’ er også baseret på denne lille fordring til ledelsen: ’Det kræver en stab af medarbejdere, der består af ildsjæle, og som er dybt involverede i den daglige ledelse.’ beskriver en leder, der er lykkedes med at fokusere på driften. Den anden case nævner også i en bisætning, at driftsledelse blev ’garneret med metoder til intensiv involvering af medarbejdere’. Det er afgørende, hvad der her er skrevet med småt og nævnt i bisætninger.
Brug både information og kommunikation
Fokus på driften er ikke tilstrækkeligt til en opgradering af kriseledelse. Det fokus og ansvar er vel ret beset et selvfølgeligt ledelsesansvar, krise eller ej. Men en opgradering af ledelse skaber ikke optimale forbedringer uden at inkludere artiklens lille forudsætning om ikke at ’fjerne engagementet’ samt at kunne involvere medarbejdere.
Fremfor primært at sætte vores lid til at løse vores kriseudfordring gennem ledelsens information om konsekvente mål og rammer i en traditionel driftsledelse, skal vi også udvikle ledelsens kommunikation som forudsætning for at lykkes med driftsledelse. Det er Kriseledelse Ver. 3.1.
