Børsen kronik d. 15 januar 2018 – link til avisen nederst i bloggen
KRONIK – I statsministerens Disruptionråd drøfter de 32 medlemmer og syv ministre fremtidens arbejdsmarked. Store spørgsmål om, hvordan vi kan “bevare Danmark som et land med små skel mellem mennesker” trods enorme teknologiske og digitale forandringer. Ambitionen er at “gøre alle til fremtidens vindere.”
Det handler altså om, hvad vi skal lave og leve af, hvis vores job forsvinder, når robotterne kommer.
Et alvorligt spørgsmål, som ikke kan afvises med, at vi altid har oplevet forandringer. Kun 18 pct. af danskerne tror, at vores job er i fare i den nye tidsalder. Naivt.
Konsulentvirksomheden McKinsey har vurderet, at teknologi erstatter 45 pct. af de job, som mennesker i dag bliver betalt for.
Usædvanlig enighed
Alvoren bekræftes af de utraditionelle forslag, vi har hørt i 2017.
Bill Gates udtalte, at robotteknologi bør beskattes som menneskers arbejde.
Han frygter folkelig modstand mod udviklingen. Skattekronerne skulle gå til at omskole medarbejdere, foreslår Gates. Til hvad, kunne man spørge.
I Silicon Valley eksperimenteres med “universal basic income”, som bl.a. Elon Musk bakker op.
Altså borgerløn. Idéen er ikke ny, men vildt, at den dukker op i et epicentrum for teknologiudvikling. Lige så vildt, at vi herhjemme i Information kunne læse Saxo Banks cheføkonom Steen Jacobsen argumentere for borgerløn. Sekunderet af Lars Seier Christensen i Berlingske.
Politikerne protesterede. Naturligvis undtagen Alternativet.
Denne usædvanlige enighed må da overbevise om, at vi står over for nye tider.
Borgerløn er en enkel idé om, at alle er garanteret et levegrundlag fra staten uden modydelser. Tiden kan være kommet nu, hvis der ikke længere er brug for alle hænder og hoveder for at opretholde værdiskabelsen i samfundet. Deraf den usædvanlige interesse for borgerløn på tværs af ideologier.
Skal vi frisættes?
Måske har vi nu råd til det positive scenarie, som John Keynes forudså i 1930’erne, nemlig at teknologisk udvikling ville frisætte os, så vi kunne nøjes med en 15 timers arbejdsuge.
Men han advarede også: “Yet there is no country and no people, I think, who can look forward to the age of leisure and of abundance without a dread. For we have been trained too long to strive and not to enjoy.”
Hvor svært kan det være for Disruptionrådet, når vi alle skal være “fremtidens vindere”.
Så er opgaven at frisætte os fra tusindårig indlæring af arbejdslivets stræben for fremover bare at nyde borgerlønnen.
Jeg tror, at udfordringen er en anden. Borgerløn er en materialistisk tankegang, der ikke dækker menneskers behov.
I modsætning til f.eks. USA har vi i Skandinavien historisk unik erfaring i, hvad der sker for os mennesker uden plads i arbejdsfællesskab. Dårlige erfaringer. De facto har borgere siden 1970’erne kunne vælge offentlig passiv forsørgelse i velfærdsstaten. Jovist, med illusion om forpligtelser, så vi bruger formuer på at aktivere, arbejdsprøve og oprette “fake-job”.
En lille million borgere står uden for arbejdsmarkedet. For mange er det ikke sjovt. Trivslen er dokumenterbart lavere.
Alvorlige indikatorer er øget hyppighed af sygdom, overvægt, misbrug, kriminalitet og understimulerede unger. Ja, ja, hønen og ægget, men der er sammenhæng mellem at være uden for arbejdsfællesskab og mistrives.
“Udenforskabet”, kalder svenskerne det hjerteskærende præcist.
Kan vi så håbe, at passiv overførsel bliver en sundere livsstil, hvis mange flere er udenfor?
Nok naivt, for over tid har vi set vækst i parallelsamfund, hvor inaktivitet og mistrivsel er normen, og samfundets sammenhængskraft er truet.
Løn for at bidrage
Borgerløn kan være nødvendigt, hvis vi fremover ser tusindvis af job forsvinde. Men lad os tage udtrykket bogstaveligt: Løn får man for at yde noget af værdi.
Ikke for at være passiv og finde sig i at blive holdt udenfor.
Vores unikke, men dårlige erfaringer med at sætte tiltagende større borgergrupper uden for arbejdsfællesskaber skal vi bruge rettidigt og med omhu. Derfor vil jeg foreslå Disruptionrådet at disrupte passiv overførselsindkomst: Ingen udbetaling uden bidrag.
Det er en helt grundlæggende ændring af vores tankegang fra passiv overførsel til statslig jobgaranti. Er man ikke optaget af lønnet arbejde, er alle sikret en minimumsindtægt og plads i et arbejdsfællesskab. Ikke bare en passiv overførsel og et liv i “udenforskabet”. Sådan trives vi mennesker bedst. Sådan får samfundet sammenhængskraft.
Borgere har naturligvis frihed til at vælge tilbuddet fra.
Hvad man skal lave for sin borgerløn? Det finder vi nok ud af i et samfund, der altid råber på “varme hænder” og kreativitet.
Fremtiden er jo ikke bare nutid plus robotter.
