Jeg er så træt af de tyndslidte fortællinger om Uber og Netflix. I forrige uge var jeg til Deloittes konference ‘Digital Agenda’, og her slap højt profilerede hovedtalere igen af sted med disse eksempler krydret med 25 år gamle klichér om, at i fremtiden har vi brug for ”…mere leadership og mindre management”. Come on – den hørte jeg for +20 år siden på MBA studiet.
Jeg savner noget nyt i de store kollektive fortællinger om disruption. Udviklingen er vanvittigt spændende, og jeg betvivler ikke, at vi oplever et gigantisk skifte, som bare lige er begyndt. Men netop derfor må det være muligt at forvente noget nyt i faglig debat, ikke bare en ny ramme om gamle klicheer.
Vi arbejder trods alt på grundlag af +200.000 års udviklingshistorie, hvor mennesker før har oplevet frygt for at falde af, når jorden viste sig ikke at være flad. Vi har oveni købet et begreb, der beskriver, når ny viden grundlæggende ændrer vores praksis. Det hedder et paradigmeskifte. Det står vi midt i. Og det er set før.
I mit seneste blog-indlæg på Børsen skriver jeg om, hvad jeg selv kigger efter i debatten. Nemlig eksempler på hvordan vi så lige griber udviklingen i de 1000-vis af beslutninger og handlinger, der forandrer vores fag og arbejdspladser. Læs gerne med her:
Link til Børsen blog: Disruption er slidt kliche
