På min Børsen blog følger jeg Hans Buck, der læser Master of Management Development på CBS. Hans er ingeniør og ejerleder af AB Metal i Thy. En fremstillingsvirksomhed der beskæftiger 80 faglærte i det såkaldte ‘Udkantsdanmark’ og endda eksporterer fysiske produkter. Den slags virksomhed som vores politikere fabler om, men Danmark som bekendt har alt for få af.
Kompetenceudvikling er et mantra for politikere, embedsværket og meningsdannere som løsning på vores konkurrenceudfordring i Danmark. Vi skal uddannes for at kunne skabe den merværdi, som vores høje lønninger, skatter og udgiftsniveau nødvendiggør i en globaliseret økonomi.
Men hvad sker der, når en erfaren ejerleder af en fremstillingsvirksomhed møder den akademiske verden i København? Bidrager det til at løfte en ejerleders store ansvar for medarbejderne og lokalsamfundet i Thy? Er det ansvarligt fravær fra virksomheden? Hans har været gennem mange overvejelser efter første semester.
Læs gerne med HER