Jeg har lige mødt en vanvittigt dygtig leder! En ung fyr midt i tyverne. Han havde ansvaret for en gruppe på mindst tyve. Der var tidspres og logistik i spil. De fysiske rammer var langt fra optimale.
Han havde overblik og tog ansvar. Klare instruktioner. Kun de nødvendige informationer. Præcis uddelegering af opgaver. Opfølgende individuel support til de gruppemedlemmer, der havde brug for det. Og kun dem. Ikke noget med at støje med kollektive beskeder uden modtager. Han kendte sin gruppe og udfyldte sin rolle efter deres behov i den konkrete situation:
“Når vi kommer ud, stiller I jer alle sammen på den anden side af de gule prikker. Gå frem, indtil alle er ude, og jeg siger til. Så bliver I stående. Hold jeres makker i hånden. Jeg går forrest, og Mette går bagerst.”
“Johan, du trykker på knappen, når jeg siger til.”
“Amalie, William og Oliver, I skal ikke snakke, mens vi går ud. Kun holde jeres makker i hånden og gå ud, ikke andet”.
“Så er vi der. Johan, knappen lyser – du må trykke nu.”
De gik i børnehaveklasse eller 1. klasse, vil jeg tro. Det var eftermiddag i S-toget, og de var nok på vej hjem fra en lang dags udflugt. Gruppen fyldte hele midterrummet mellem to kupeer, så de stod mast, og der var varmt. På trods af det var der påfaldende ro og nærvær over gruppen.
Manden på togsædet ved siden af mig bemærkede det også. En nydelig fyr i jakkesæt på vej fra et møde til et andet. Vi fulgte begge opmærksomt, hvordan denne her unge mand kompetent fik tyve små mennesker til at finde deres plads i gruppen og give deres lille bidrag til, at der ikke var det sædvanlige skrig og skrål og kaos på udflugten. Ingen sure pædagoger her, og ingen hyperaktive, tonedøve unger.
Det var simpelthen så fantastisk ledelse! Jeg var helt høj, og manden i jakkesæt var også med på, at dette her var topprofessionelt. Den oplevelse viste sig nu også at være et tiltrængt bidrag til mit dagsprogram. Jeg var nemlig på vej ind for at høre en tidligere såkaldt topleder fortælle om sine personlige refleksioner over ledelse. Det sædvanlige om ’gut feeling’, ’intuition’ og ’handlekraft, men husk at der er følelser i ledelse’. Ingen fakta, konsekvens eller systematik.
Nogen gange bruger vi udtrykket ’Det er en børnehave’, når folk opfører sig irrationelt og ukvalificeret i deres arbejdsliv. Lige netop på dette tidspunkt ville jeg altså hellere gå i børnehaveklasse under ledelse af denne her fyr!
Dette blogindlæg er også publiseret på min Børsen blog: Klik her
