Det er højeste mode at lægge store og gamle organisationer i graven. Især hvis snakken går om ’disruption’. Ja, hele brancher er dødsmærkede. Det fik jeg senest bekræftet ved Deloittes konference ’Digital Agenda’ i sidste uge. Jeg savner dokumentation. Dødsårsagen er måske noget andet og meget velkendt.
På konferencen hørte jeg bl.a. VP Guillaume Becuvier fra Google fortælle om data explosion som kilden til disruption af etablerede virksomheder. Spændende indlæg og god dokumentation. Se f.eks. hans ‘slide’ om, hvad der sker på et internet minute.
Men jeg så ikke dokumentation for, at det netop er data eksplosionen, der slår store eller gamle organisationer ihjel. Jeg tænker, at det snarere er sandsynligt, at vi står over for en erkendelse af, at den er gal med vores ledelsesmodeller i traditionelle og etablerede virksomheder.
På min Børsen blog har jeg skrevet om, at det dødelige er, hvis beslutningstagere ikke er villige til at lære nyt om betingelserne for at være med. Altså, når topledere og eksperter nægter at anerkende, at erfaring kan være et kæmpe handicap for innovation. Når de ikke er ydmyge nok til at konstatere, at udvikling ikke skabes gennem centraliserede beslutninger truffet af ledere med generalistkompetencer langt væk fra kunder, spidskompetencer og teknologi. Når de ikke vil acceptere, at udviklingshastigheden ikke længere er under store virksomheders kontrol. Hidtil har markedsdominans givet ret til ’serven’, alene fordi udvikling krævede ressourcer.
Så handler udfordringen altså om alt det ’bløde’, som altid har udfordret os, når vi forandrer vores arbejdspladser, og som typisk er nedprioriteret i topledelsens fokus. Det dør organisationer af.
Link til Børsen blog: Hvad virksomheder dør af
