Kronik bragt i Børsen d. 23 februar 2019
Magtfulde organisationer må antage, at ytringsfrihed består i retten til at true andre til at holde kæft. Det er min erfaring efter en Børsen-kronik om moral i ledelse. Men vi skal insistere på, at folk med indflydelse tåler offentlig debat af deres handlinger og ansvar.
Jeg fik tæv af papir-rockere efter en kronik i Børsen. Den handlede om moral i ledelse, og jeg nævnte flere eksempler, der havde vakt harme og offentlig debat. Truslerne faldt prompte fra advokatfirmaet Bech-Bruun.
Papir-rockere sparker ikke døren ind og stiller an i lædervest med rygmærker. Næ, de skriver trusler på nydeligt brevpapir med logo og afsendt fra dyre kontoradresser.
Papirrockere flasher ikke knojernet for at afpresse betaling af dummebøder. I stedet citerer de paragraffer og truer med at deres lommer er dybere, hvis man ikke underkaster sig deres magt.
Men deres ærinde er det samme som bander og rockere. De postulerer, at deres ære er krænket, og derfor varsler de repressalier. De tager ikke stilling til, hvad der forårsager opfattelserne bag disse postulerede æreskrænkelser eller forsøger at forklare sig. Næ, de optræder bare truende og kræver underkastelse.
Fladt ned
Advokatfirmaet lagde op til tæv i det brev, jeg modtog: ”I medfør af straffelovens §267 er det strafbart at fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelser. Straffen for sådanne injurier er bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.”
Og det blev værre: ”Såfremt sigtelsen er fremsat eller udbredt mod bedre vidende, eller såfremt gerningsmanden har savnet rimelig grund til at anse den for sand, straffes gerningsmanden i medfør af § 268 for bagvaskelse med op til 2 års fængsel.”
Børsen tog sig omhyggeligt af sagen. Derfor led jeg ingen overlast. Men løsningen blev at smide sig fladt ned. Børsen indrykkede på mine vegne en undskyldning, dikteret af Bech-Bruun. Her stod, at det hele var forkert. Det var det så ikke helt.
Sagen forsætter
Eksemplet handlede om moral bag rådgivning i udbytteskat. ’Skattesvindel’ kaldte jeg det. Et værdiladet ord. Men Bech-Bruun er nødt til at omtale deres rådgivning som ’aggressiv skatteplanlægning’, og det kalder vi andre jo noget andet på dansk.
Mit belæg for at omtale eksemplet var den omfattende medieomtale af denne type rådgivning, en ministers offentlige raseri over dette firmas dobbeltrolle i forhold til rådgivning af SKAT, en varslet undersøgelse af firmaets habilitet i branchens eget tilsyn samt firmaets egen opførsel i forløbet, som beskrevet af Berlingske: ”Først beklagede Bech-Bruun sin rolle, men ændrede så forklaring og frifandt sig selv ( ..)”.
Eksemplet dukker forsat op på fjerde måned. Medierne refererede til Bech-Bruuns skatterådgivning blandt årsager til branchens styrtdyk i omdømmemålinger. En minister fastholder sin forargelse, uanset Bech-Bruuns tekniske argumenter om ikke at kunne tjekke habilitet i en konkret sag. Måske er debatten også inspireret af, at selv Dronningen i nytårstalen appellerede til moralsk ansvarlighed:
”Det (er) alvorligt, hvis nogle, som er en vigtig del af vort samfund, tager for let på deres ansvar og svigter deres forpligtelser. Er det noget, vi genkender fra den senere tid? Med betroede positioner følger et særligt ansvar og en særlig pligt til at gøre sit bedste, dér hvor man er sat. Det gør mig trist, hvis moralen skrider. Hvad bliver der så af almindelig anstændighed? Man skal kende forskel på dit og mit, på rigtigt og forkert. Det burde ikke være så svært.”
Svær erkendelse
Det er faktisk svært. I kronikken skrev jeg: ”I alle skandalerne er det kommet bag på ledelsen, hvor grelt det forekommer offentligheden. Så skal vi høre på undskyldninger, som ”Jamen, vi vidste det ikke”.
Man skulle tro, at firmaet havde anvendt min kronik som manual, for fire uger efter handlede firmaet præcist som beskrevet.
Ved branchetilsynets undersøgelse af habilitet fandt firmaet ’nye oplysninger’, der ikke var indgået i den interne undersøgelse, hvor de frifandt sig selv.
Firmaet udtalte også: ”Hvis vi blev bedt om at rådgive om samme model i dag, ville vi slet ikke gøre det. Vi tager klart afstand fra den form for aggressiv skatteplanlægning i dag.” Og de ”ærgrede sig”. Bemærk, at de nu er villige til at tale om moral, ikke bare om dokumentation for ulovligheder.
Debat
Jeg omtaler også Danske Bank som eksempel i min kronik: ”Det tog pinefuldt lang tid for ledelse og bestyrelse i Danske Bank at erkende, at grænsen ikke bare var nået. Den er moralsk overtrådt, og offentligheden er i oprør.”
Den pinefulde lange tid gik med offentlig debat. Netop den debat, Bech-Bruun med papir-rocker-adfærd forsøgte at tæve. Paradoksalt bekræfter deres truende adfærd og manglende forståelse af debatten nødvendigheden af min kronik. Jeg mener, at ledere skal tåle offentlig debat lige som politikere og andre med udvidet ansvar i vores samfund. De skal tage ansvar for samfundsudvikling, ikke bare henvise til tekniske paragraffer og varetage egne snævre interesser. De skal respektere, at mediedækning og debat ikke foregår i en retssal og handler om dokumentation for ulovligheder, men sker i et offentligt forum, hvor de kan og skal deltage.
Hold ikke kæft
Min oplevelse er imidlertid, at papir-rockere mener, at ytringsfrihed består i retten til at true andre til at holde kæft. Jeg opfordrer til det modsatte. Bech-Bruun kunne jo bede Børsen om et godt tilbud på en annonce af tilsvarende størrelse som den ’berigtigelse’, de dikterede og krævede vedr. min kronik. Her kunne de dele deres nye erkendelser om moral og ansvar. Det er der brug for. Retfærdigvis skal jo nævnes, at dette firma bare er et blandt mange eksempler på virksomhedsledelse, der bringer offentligheden i oprør og derfor skaber debat.
