Børsen kronik d. 21 december 2018:
Vi fejrer ti års jubilæet for Finanskrisen med spektakulære ledelsesskandaler. Fra hvidvask og skattefinter til uetisk personaleledelse. Ledere slår sig forsat hårdt på konsekvenserne af kortsigtede beslutninger. Det nye er, at dårlige ledere slår sig hårdest på bløde fag som CSR og HR.
De seneste måneder efterlader ikke tvivl om, at vi forsat kæmper med kvaliteten af ledelse. Alt for ofte ser vi ledelsesbeslutninger, som gør større skade end gavn, både for den enkelte virksomhed og på samfundsplan.
Ledere tager enorme risici og ignorerer langsigtede konsekvenser af deres beslutninger for at opnå kortsigtede gevinster. Derfor må bestyrelser ofte svare nej til, om de har fremtidssikret indtjeningen, sikret sunde arbejdsforhold for medarbejdere, og om samfundet kan være tjent med organisationens bidrag.
Når mor ringer
Der er et mønster i de seneste måneders dårlige eksempler.
Det tog pinefuldt lang tid for ledelse og bestyrelse i Danske Bank at erkende, at grænsen ikke bare er nået. Den er moralsk overtrådt, og offentligheden er i oprør.
Problemerne er ikke begrænset til Danske Bank. Nordea’s CEO Casper von Koskull følte behov for at fortælle offentligheden, at selv hans gamle mor havde ringet for at sikre sig, at han nu var en god dreng. Han bedyrede offentligt, at den opringning gjorde ondt, men mor skulle ikke bekymre sig. (Berlingske 10 nov. 2018). Alligevel er der forsat uro om Nordea’s aktiviteter, fra Nykredit-sagen til ’Panama Papers’.
Dårlige dømmekraft hersker også uden for den finansielle sektor. Advokatfirmaet Bech-Bruun rådgav klienter i skattesnyd, og lagde herefter billet ind på at rådgive staten om risici for selvsamme skattesvindel. Den adfærd er ikke enkeltstående, for siden har vi set, at andre advokatfirmaer også har tvivlsomme dobbeltroller. Der er med stor sandsynlighed meget i vente indenfor forretningsservice, f.eks. revisorer og virksomhedshandel.
Personaleledelse er også præget af dårlig beslutninger, og dobbeltmoralen vil ingen ende tage. Kendis-iværksætter Ilse Jacobsen kom på forsiden for chikane og snyd af medarbejdere. Fagforeninger vinder sagerne mod hendes virksomhed på stribe. Samtidigt udgav hendes bestyrelsesformand Morten Albæk en bog om, at vi skal elske jobbet.
Kurt Beier Transport gik i knæ efter afsløring af uansvarlig personaleledelse. Store kunder som f.eks. Jysk og Arla skyndte sig at opsige samarbejdet. De slap nådigt for at svare på, om de havde undersøgt, hvorfor leverandøren mon var billigere end konkurrenterne.
Det bliver bare ved, og mønsteret er, at CSR (Corporate Social Responsibility) og HR (Human Ressource) er sat uden for døren, når beslutningerne træffes.
Bløde fag
I alle skandalerne kommer det bag på ledelsen, hvor grelt det forekommer offentligheden.
Så skal vi høre på undskyldninger som ”Jamen, vi vidste det ikke” eller ’Jamen, vi vidste ikke, at det var ulovligt. I hvert fald ikke så ulovligt…’.
Hårdt trængt og efter al for lang tid hører vi løfter om, at ”Vi gør det aldrig mere”. Eller som Morten Albæk pinagtigt præsterede, nemlig et løfte om at bestyrelsen planlagde at gøre noget ved de kritisable forhold. Næste år.
CSR (Corporate Social Responsibility) og HR (Human Ressource) er fag, som kan forhindre, at virksomheder slår sig så frygteligt hårdt på dårlig dømmekraft. Her er moralske kompas, så ledere kan navigere i det, der ikke er fysisk, målbart eller skrevet med paragraffer.
Men det er ’bløde fag’, der ikke passer ind i regneark. Det er fag med lav-prestige og mindre indflydelse i beslutningsprocesser.
Regneark
Velmenende HR og CSR afdelinger kommer til kort i en ledelseskultur, hvor det, der ikke kan tælles, ikke tæller. Læren er, at argumentation for sunde ledelsesbeslutninger også skal hentes uden for regnearket. Det er ganske enkelt risikabelt at overlade ledelsen af en virksomhed til dem, der nok kan regne, men ikke kan regne konsekvenser ud.
Måske er der inspiration at hente i produktionsvirksomheder? Gennem de seneste årtier er der opbygget respekt for, at produktion ikke må svine, selvom det betaler sig på kort sigt. At produktion skal tage vare på dyr og samfundets fysiske ressourcer (selvom det kniber med at få os forbrugere til at betale for det). At ledelsen skal have blik for, hvordan varer er produceret, også selvom det sker i lande uden arbejdstagerrettigheder, børneforsorg, etc.
Men vi kan ikke vente årtier på ansvarlig ledelse i servicefag som f.eks. den finansielle sektor, forretningsservice, detailhandel, transport, etc. De seneste måneder viser, at risici forsat er for høje og konsekvenserne for store.
Barnebarnstesten
Udfordringen er kompleks og kræver mange løsninger. Men fælles er en grundlæggende respekt for ’det bløde’.
Derfor skal ’det bløde’ rapporteres til bestyrelser på lige vilkår med økonomisk performance, så personaleomsætning, sygemeldinger, fagforeningssager, etc. indgår i vurderingen af ledelseskvalitet.
Virksomheder bør offentliggøre nøgletal om ’det bløde’. Faktuel dokumentation om arbejdsforhold, ikke ligegyldigheder om personalepleje med gourmetmad i kantinen eller uforpligtende selvglad profilering af f.eks. velgørenhed.
Værdier skal ikke hænge på væggen eller pynte på virksomhedens hjemmeside, men systematisk dokumenteres i ledelsesbeslutninger. (TIP: Rapporter et fravalg. Noget vi ikke gjorde, fordi det konfliktede med vores værdier, selvom det ikke var juridisk ulovligt).
Det er helt afgørende, at vi også begynder at efterspørge Civil Courage hos top-ledere. Casper von Kosguls mor kan jo ikke ringe til alle CEO’s for at minde dem om deres gode opdragelse og mors forhåbninger.
Måske er det så enkelt, at vi skal teste ledelsesbeslutninger på, hvad vores børnebørn vil synes? Til den tid er pengene brugt. Tilbage står kun fortællingen og konsekvenserne af vores handlinger i et historisk perspektiv. Det lyder jo grimt, at bedstefar scorede kassen men kørte en hæderkronet bank i sænk, eller at bedstemor skabte en imponerende forretning men var frygtet og foragtet i hele byen for sin opførsel.
