Kronik bragt i Børsen den 20 august 2017 – link nederst:
Hvad Luther lærte os om disruption og arbejdsglæde
”Hva’ ska’ vi lave, når robotterne kommer?”, spørger vi hinanden.
Regeringens Disruptionråd arbejder med fire spørgsmål, hvoraf hele tre handler om fremtidens arbejdskraft og arbejdsmarked. Medierne udlægger også fremtiden: Rædselsscenarier, hvor alle er arbejdsløse. Eller drømmescenarier om et jordisk paradis, hvor vi knapt behøver løfte en finger.
Vi skal da lave noget! Her i 500-året for Luthers Reformation fastslår vi jo, at netop vores særlige protestantiske arbejdsmoral ligger til grund for vores velstand og lykke.
Luther disruptede
Luther banede vejen for vores velstand og lykke ved at disrupte den katolske kirkes koncept for menneskets jordeliv. Her skulle mennesket spendere tilværelsen med at bede om frelse hinsides. Et helvede på jord, for usikkerheden nagede den fromme munk Luther, og tiden var knap til jordiske gøremål, når bønner og ritualer fyldte kalenderen.
I Romerbrevet læste Luther, at vi mennesker retfærdiggøres af Gud og frelses alene ved vores tro. Ikke ved indsats med bønner. Vi har Guds nåde. Derfor er vores opgave på jord at gøre godt, mens vi er her. At leve i kald og stand, som Luther formanede os.
I praksis indebar det to afgørende produktive forskelle: Mennesket fik frigjort tid til at arbejde frem for dyrke religion. Arbejde fik værdi i sig selv, nemlig pligten til og glæden ved at bidrage.
Succesfuld disruption
Reformationen lever virkeligt op til definition på disruption. Prof. Clayton Christensens teori beskriver, hvordan en mindre spiller med færre ressourcer kan etablere sig i et marked domineret af etablerede spillere. Den nye spiller har øje for, at lavere kundesegmenters behov kan dækkes med enklere løsninger. Her benytter den nye spiller sig af, at etablerede spillere koncentrerer sig intenst om sofistikerede produkter til “high-end customers”. Sådan skabte Reformationens disruption stor velstand og lykke, hvilket er fastslået af både økonomer og historikere.
Men i de senere år er noget forandret. Vores forestilling om den protestantiske arbejdsglæde er udfordret. Lediggang griber om sig, og vi har ondt i arbejdslivet. Er vi ved at sætte arven fra Luther over styr på jobbet?
Lediggang & ondt i arbejdslivet
Vores kultur er gennemsyret af, at arbejdet adler. I dødsannoncer skriver vi anerkendende: ”Et hjerte af guld holdt op med at slå. To flittige hænder er gået i stå.” Vi stopper først, når vi dør. Eller rettere: Sådan foretrækker vi at tænke om os selv. Skiftende regeringer har bøvl med os, når vi skal arbejde længere og mere.
Læg dertil at en væsentligt del af arbejdsstyrken er uden for arbejdsmarkedet i et omfang, der truer velfærdssystemet. Sociale problemer følger. Men det bekræfter os i et gammelt dogme: Lediggang er roden til alt ondt.
I 30 år har vi debatteret stress men bare nået to sølle standpunkter: Enten ’Op på hesten’ eller ’Stå fast og stå af’. Banal overlevelsesstrategi på krybdyrsniveau, nemlig kamp eller flugt. Verdens rigeste og lykkeligste folk har vist ondt i arbejdslivet og ambivalent forhold til arbejde.
Grundvig formanede om ”Et muntert, virksomt jævnt liv på jord”. Forrige generationer spurgte ikke, hvad de skulle lave, om de skulle lave noget, eller om det de lavede gav mening. Stikker vi os mon på toppen af behovspyramiden?
Lær arbejdsglæde af Luther
Måske skal vi se på vores forståelse af arbejdsglæde? Luther havde en pointe med, at arbejde har værdi i sig selv. Der skete noget, da vi lavede belønning om til reduktionistisk gulerodstænkning, hvor KPI’er, New Public Management, karakterræs og bonussystemer blev adskilt fra faget, opgaven og formålet med arbejdsindsatsen.
Prof. Tor Eriksson har dokumenteret en direkte sammenhæng mellem resultater og trivsel. Men forskningsprojektet “God ledelse og god performance i danske virksomheder og organisationer” viser, at vi har forkert fat i kausaliteten. Arbejdsglæde er output fra god organisatorisk performance på hårde mål, ikke input. Forudsætningen er ikke, at vi skal være glade for at kunne være produktive. Det er omvendt, nemlig at vi bliver glade af at være produktive.
“Vi kan dokumentere sammenhængen ved, at tilfredse medarbejdere finder vi, hvor der er performance. Ikke den anden vej rundt, at tilfredse medarbejdere giver performance,” fortæller Tor Eriksson.
Med andre ord: Ja, vores velstand og lykke er tæt forbundne. Men arbejdsglæden opstår, når vi samles om opgaven, ikke om belønningen.
Vi kan komme af med nogle af de dårligdomme, vi har udviklet på arbejdsmarkedet ved at være opmærksomme på, at arbejde har værdi i sig selv. Uanset hvad vi laver. Denne forståelse af vigtigheden ved at bidrage med vores arbejdsindsats har gjort os rige og lykkelige i 500 år. Resten kan robotterne tage sig af.
