Børsen Executive, 10 december 2014
Chefen kommanderer og kontrollerer uafladeligt. Alle lytter efter skridt på gangen, så man ved, hvad der er i vente. Det er håbløst at bidrage med ideer og vurderinger eller at planlægge, for chefen ved bedst og stoler ikke på andre. Humøret svinger fra slemt til værre, og rammer lavpunktet før vigtige kundebesøg eller bestyrelsesmøder. Her skrues op for charmen, så chefen ikke er til at kende.
”Han er psykopat”, hvisker medarbejdere og kollegaer. Eller de væmmes: ”Hun er næsten værre, når hun opfører sig venligt og normalt”.
Mange ledere forvalter ansvar og opgaver, så andre undres over, at så ubehagelige og grænseløse mennesker betros magt over organisationer. Det er oplagt at antage, at de er psykopater. Deres ufatteligt dårlige adfærd passer til beskrivelsen. Men der er en anden mulig forklaring. Den er værd at kende, fordi den giver os vigtig viden om, hvordan vi undgår frygtede og foragtede chefer og afværger deres katastrofale beslutninger.
Forklaringen handler om vores hjerner. Det er vigtig viden, når vi skal undgå dårlig ledelse.
Du kan læse indlægget her